Nabofruen

Noget om at være perfekt

tirsdag, april 8, 2014 af: Maria Louise Kategori: Ikke kategoriseret

Eller måske noget om ikke at være det! Idag kom Sundhedsplejersken for at se til bette nus. Når hun kommer skal der da være ryddeligt og ordentligt! Det er bare ikke nemt, når man har sovet skidt, og for længe! Cola fra igår på bordet (og alle de andre tomme flasker)! Skidt tøj i sofaen, ammeindlæg på bordet og opvask i vasken. Da hun bankede på, havde jeg ikke redt det nyvaskede hår, Brian var på vel ud af døren, og Herman havde stadig nattebleen på (og gylp på tøjet)!!
.. Så ved hun ligesom at vi er mennesker!

Jeg har ikke at have styr på tingene, men idag gjorde det ikke noget. Hun synes det var rart at se (det skal hun sige), og jeg følte det var oprigtigt.

Jeg kan – og vil ikke være perfekt! Jeg skuffer folk, fordi jeg ikke kan tage de rigtige beslutninger, jeg giver mine børn røde numser fordi jeg glemmer pusletasken, jeg bruger mine penge på forkerte ting, jeg aber helt vildt meget efter fordi jeg ikke kan selv, jeg spiser for meget chokolade (og drikker cola), jeg springer altid over hvor gærdet er lavest, jeg elsker mayonnaise (den fede) på alt. Og så elsker jeg at pille bussemand!!

Tak til Sundhedsplejersken for at fange mig på mit forkerte ben!

…. Og værsågod! Min knapt så perfekte frokost! Leverdreng og torskerogn!

20140408-130347.jpg

IKEA kærlighed!

søndag, april 6, 2014 af: Maria Louise Kategori: Ikke kategoriseret

Vi har brugt mange, mange timer på at finde ud af om vi skulle have nye møbler eller ej. Det skulle vi!
Ny sofa er bestilt, stol – og skammel er (næsten) bestilt, og der er nu sat nye reoler op herhjemme.

Jeg er imponeret over IKEAs Bestå-reoler, som nu pryder her. For 2500 har vi fået et ‘roligere’ hjem, uden for meget tingeltangel overalt. Dét er sgu dejligt. Når den nye sofa kommer, så skal der en billedvæg op over, for nu er der ikke så ‘rodet’ overalt. Jeg kan næsten ikke vente.

PS – nu snart med færdigt bryggers!

20140406-222826.jpg

20140406-222836.jpg

20140406-222845.jpg

Om spøgelser – og alarmer!!

torsdag, april 3, 2014 af: Maria Louise Kategori: Ikke kategoriseret

Nu er jeg for alvor ved at ‘give liv til små brune ting’.. Som I har læst tidligere (måske), så er jeg enormt bange for døde mennesker. Og helt ærligt, jeg er efterhånden blevet lidt gal over episoden i Roskilde! Så fik jeg lige stukket et dødt menneske i hovedet. Hvis de vidste hvor mange mareridt det har kostet, så ville de fluks flytte fysioterapien op på 8. Sal!

Nå, det der børnehavebarn har proklameret en del! Han vil ikke gå med ble (indtil tissemanden tissede på tæppet), og igår ville han ikke sove ‘middag – jæ ø stor dreng nu!
Af netop samme årsag håber jeg virkelig, at da jeg lagde ham i seng kl. 19.45, at han talte i vildelse. ‘Hvem er det mor – er det et spøgelse? Hej spøgelse, spøgelse, spøgelse, spøgelse…’ Fuck altså!!

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Vi er ved at få sat alarmer op, men tager de døde mennesker også? Shit!! Jeg tror ikke jeg er gammel nok til at være mor – eller alene hjemme! I morgen sover vi i hvert fald i stuen, med alt lys tændt. Punktum.

Jeg efterlod naturligvis ikke barnet hos spøgelset. 2 minutter på sofaen, og så godnat.

20140403-121737.jpg

Nu pludselig med et børnehavebarn!

tirsdag, april 1, 2014 af: Maria Louise Kategori: Alfred

Mandag morgen kan man blive ringet op af lederen fra Alfreds kommende børnehave – af ham kan man få af vide, at ens barn skal starte der.. Dagen efter!

Fredag eftermiddag fik jeg en rystet mand hjem, som netop havde hentet Alfred i vuggestue. Mandag ville være sidste dag der var åbent! Vi vidste hverken fra eller til, da børnene fra institutionen allerede var placeret i 2 andre institutioner, men vi ikke ønskede det for Alfred. Han havde jo fået børnehaveplads pr. 1. juni, så det virkede helt absurd at lade ham starte, for at han skulle skifte igen 2 måneder efter. Eftersom klokken var over 16, var det UMULIGT at få fat i nogen på kommunen, så vi havde en meget lang weekend.

Vi snakkede meget med Alfred om at han skulle i børnehave, for skulle det vise sig, at han ikke kunne få lov til det, så ville jeg holde ham hjemme indtil han kunne få lov.

Mandag morgen (næsten inden jeg var kommet op) ringede lederen fra Idrætsbørnehaven i Køge. Alfred skulle starte hos dem – dagen efter. Alfred blev kørt i vuggestue, og nogle timer efter hentede vi ham sørgmodigt igen. Alle billeder var pillet ned, store “vi-er-kede-af-det-sedler” hang, og personalet sad, tydeligt, rystet og snakkede. Jeg spurgte om det mon var muligt at Alfred fik sit yndlingslegetøj med, nu hvor ingen andre skulle bruge det, men vuggestuen var gået konkurs, og de havde ikke fået løn. så ingenting måtte forlade stedet. Rystende!

Afsted kørte vi, og pludselig var Alfred i børnehave, hvor vi havde et møde samme dag. Næste dag skulle vi møde kl. 9.00 med gymnastiksko, drikkedunk og madkasse. Afsted med os, 1.000 kr. fattigere, men med et barn, der var klar til at starte i børnehave. På vej hjem i bilen var Alfred meget træt, men jeg spurgte ham, og han skulle i Børnehave igen. Da han svarede “Ja, jeg elsker den” smeltede mit hjerte en smule.

I dag tog vi så afsted. Dagen gik OK. Alfred fandt en helikopter, som han fortalte os at hans bedste ven fra vuggestuen også havde (Av mit hjerte). Han var med til morgengymnastik og til at lede efter mus i danserummet. Da vi kom hjem ville han gerne lege med sørøverskib med Kayra (Av mit hjerte, igen), og han ville ikke have ble på. Der er vist tale om en dreng, som er noget forvirret – og helt pumpet med indtryk.

Alt i alt en god dag, som nok følelsesmæssigt har været hårdest for moderen. Jeg synes det er svært, og unfair at min lille bøf ikke skal se sin bedste ven mere!

Hvordan er man lige en god mor?

tirsdag, marts 25, 2014 af: Maria Louise Kategori: Ikke kategoriseret

I søndags stod jeg tidligt op – Brian havde være i byen, og var ikke meget værd, så på trods af manglende søvn, stod drengene op ved 6 tiden (det er tidligt for os), og hyggede os. Vi legede, så film, fik tøj på og hyggede med morgenmaden. Jeg besluttede mit for at smutte ud at handle med drengene, nu hvor faderen alligevel sov. Afsted med os. Da jeg sad i bilen, så jeg at klokken kun var 9! Jeg har aldrig været ude at handle så tidligt, men heldigt for mig, holder butikkerne aldrig lukket jo :)

Så starter showet! Et barn der græder i vognen, et andet barn der spiller tromme med en pakke digestive, og en mor, som ser de klandrende blikke!!

What to do? Jeg kan umuligt være den eneste, som tænker (har tænkt) hvad bør jeg gøre her? Der er ingen der har lært mig det? Skal jeg stikke trommespilleren en mælkesnitte, eller er det bare bestikkelse? Prompte tage ham, og gå min vej – eller blot spille med på trommer?

Og hvad med barnet der græder?? Hvem skal man tage sig af først? Den der græder højest, eller måske længst tid?

Jeg valgte at komplimentere A for hans udemærket trommespil, og spurgte om han ville fortsætte i vognen, så jeg kunne høre det bedre? Sut i munden på den bette og så ellers handle videre.

At den store nu fyldte i vognen, var ikke en del af planen, så da man pludselig ikke kunne er det mindste barn for bare varer, fik jeg følelsen af at være dumpet igen! Ingen græd dog, så jeg slog det hen, og endte faktisk med at føle mig som jordens sejeste kvinde.

Ingen søvn, to børn, maste kiks eller klandrende blikke kan ikke slå mig ud! Det er sejt at være mor, og jeg elsker det.

Jeg bliver nok aldrig hende, som husker vanter, smørrer den sundeste madpakke eller som kan undgå at grine, når barnet snakker ‘lort’.
… Men jeg lover at spille med på digestive, lære dem bøvse alfabetet, vise bland-selv-butikken og bestikke med cola (zero)! Dét må være godt nok!

20140325-003544.jpg

Vente, vente.. Vente!

søndag, marts 23, 2014 af: Maria Louise Kategori: Hjemme hos os

Kom nu – lad der gå 8 uger, hurtigt!

Vi har bestilt en lækkerhedssofa fra sofakompagniet.dk, og vi kan næsten ikke få armene ned. Måske de kommer det, når sofaen kommer, men lige nu er vi spændte – og enige om, at den er topsmart. Brian er lidt bange for at han vil komme til at savne “flyderen”, men helt ærligt, så kommer vi jo bare til at sidde lidt tættere. Det kan da ikke være så skidt.

For ikke at komme til at mange plads omkring sofabordet (hvor man gerne vil sidde med gæster), har vi sat vores Eames gyngestol til – og bestilt en Hay Lounge stol med tilhørende ottoman. Den er kamplækker. Jeg har sukket efter den længe, og troede aldrig, at jeg kunne overtale Brian til at vi skulle have den! Jeg var heldigere end jeg havde forventet!

Vente, vente.. Vente! Nøjs hvor jeg glæder mig til det kommer.

Stueguf

lørdag, marts 22, 2014 af: Maria Louise Kategori: Yndlingsting, Ønsker

Nej.. Vi har ikke vundet i Lotto! Slet ikke! Vi har solgt vores gamle sofa, og har bestilt en ny. En mindre en, en mere luftig af slagsen, det trænger jeg til. Det er selvfølgelig ikke nok, så vi har også købt en lækker lænestol, så vi stadig kan være her alle sammen. Det er nye, dejlige ting. Sagen er den, at vi sparer op, sælger ud, tager ikke på ferie – og køber så det der gør os glade. Og hvis vi ikke bliver glade for det, så sælger vi det igen, og køber noget nyt. Sådan er vi. Lever i nuet. Hvor der handles der spildes, og somme tider køber vi noget, som vi ikke er så glade for som vi troede, og så taber vi lidt penge. Men vi er glade alligevel.

Når vi har fået sofaen og stolen (om ca. 8 uger!!!), og fået sat vores nye opbevaringsløsninger op, så tror jeg at vi er glade igen. Så ønsker vi os bare nusseting til stuen (og skabene). Måske kan det være, at disse ting holder ved, pog vi i stedet for, kan begynde at spare op til lidt ferie, det kunne klæde os!

Om en virkelig dårlig dag

torsdag, marts 20, 2014 af: Maria Louise Kategori: Ikke kategoriseret

Idag skulle jeg kontrol med Herman på Roskilde hospital. Der har jeg tit været. Han blev født med skæve fødder, og skulle derfor tjekkes et par gange i fysioterapien, da det var overstået synes de at han havde lidt skævt kranie, så det bliver vi tjekket for nu. Inden Herman slog sine folder nede i kælderen på Roskilde hospital, hvor fysioterapien ligger – gjorde jeg det. Da jeg var indlagt, var jeg dernede til træning hver dag.

Jeg har alle dage været bange for ‘Riget’, lange gange, hospitaler og døde mennesker. Og sidstnævnte var hvad jeg mødte idag!

Jeg steg ud af elevatoren en smule desorienteret, og skulle derfor lige stå og samle mig. Efter at have stået i min egen lille verden i 20 sekunders tid, ville jeg gå, men måtte holde tilbage for en dame med en seng – med en død person i. Altså, der var lagen over, men der var næse og fødder!

Helt forvirret går jeg ind, siger jeg har en tid, sætter mig med Herman. Jeg får det dårligt. Får kvalme, bliver svimmel og bliver ked af det. I 2 – 5 minuttet sidder jeg og kæmper, men jeg kan mærke at det udvikler sig. Tårerne løber, kroppen kører i højeste gear, og det eneste jeg har lyst til, er at løbe væk. Da jeg ikke længere ved om jeg skal kaste op eller besvime, siger jeg til receptionisten, at jeg er nødt til at gå. Hun har dog set, at jeg fik det dårligt, så sagde at jeg lige skulle med ind og ligge ned. Afsted kommer jeg, sammen med en af hendes kolleger, som tager Herman. Jeg tudbrøler, ryster og har kvalme.

Jeg er rystet – rystet over at jeg reagerer sådan, og nu slet ikke ved hvordan jeg skal forholde mig, næste gang Herman skal til kontrol. Jeg blev selvfølgelig først ud af bagindgangen, men jeg har det SÅ svært ved at være tæt på døde. Derudover er jeg også lidt rystet over, at man ‘bare’ kan støde ind i døde mennesker på vej til fysioterapi. Jeg føler mig overfaldet på en måde, som slet ikke kan forklares.

Tak til min søde mand, som tog mig seriøst da jeg ringede ude af mig selv! Han kom nemlig hjem til mig.

Nu kan jeg desværre konstatere at jeg er ligeså bange for døden/døde mennesker, som for slanger. Dét er noget skidt, virkelig!

Side 1 af 7212345102030Sidste »

Facebook

Follow Me on Pinterest